Måske en dag

Det er hvilken genre, musikerne hører til, så det er en hård branche, som de arbejder i. De er altid udsat for bedømmelse, det er svært at komme gennem nåleøjet og få pladekontrakten, der er det forjættede land, men det er de færreste, som kommer til at skrive under på kontrakten.

For hver kunstner, som slår igennem, så er der mange tusind, som konstant tænker: måske en dag. Men for langt de fleste, så ender de med at blive studiemusikere, have det som en hyggehobby eller spille i det, som mange kalder dansebands, hvis de da ikke helt lægger det på hylden og lader instrumenterne stå og samle støv i garagen, i kælderen eller på loftet.

Til dem, som stadig lever i drømmen, er der kun at sige, det kræver øvelse og mere øvelse, men det er lykkedes for andre, og det kan også lykkes for dig. Men det kræver selvdisciplin og mange timer i øvelokalet, hvis du skal nå dertil, at du skal bruge al din tid, og for de fleste er det en rigtig god idé at få noget professionel hjælp, for det er svært og en hård branche at slå igennem i.