Sådan fik Beyoncé Prada Marfa op på væggene

Prada Marfa er en plakat, som mange folk har hængende i deres hjem. Den plakat dækker over en interessant historie, som indebærer Beyoncé, danske kunstnere, og naturligvis Prada. Du kan læse om, hvordan plakaten blev populær nedenfor.

Michael Elmgreen og Ingar Dragset står bag værket

Da den skandinaviske duo Michael Elmgreen og Ingar Dragset skabte Prada Marfa midt i den amerikanske ørken, regnede de med, at kunstværket hurtigt ville blive glemt. Dengang var der ikke moderne sociale medier, og derfor forventede kunstnerne at Prada Marfa ville forsvinde i ørkenen i løbet af ingen tid. Men det står der stadigvæk den dag i dag.

Hvor ligger Prada Marfa?

Michael Elmgreen fra Danmark, og Ingar Dragset fra Norge skabte i 2005 installationsværket Prada Marfa sammen med de amerikanske arkitekter Virginia San Fratello og Ronald Rael. Prada Marfa ligger i ørkenen i Texas, og Marfa er navnet på den nærmeste by. I dag vælger folk fra hele verdenen at indramme en plakat, som er et “vejskilt” til Prada Marfa i Billedrammer på væggene.

Hvad betyder Prada Marfa?

De placerede en “Prada butik” midt i ørkenen som en kritik af luksusvareindustrien. Dog skal det nævnes, at kunstnerne fik tilladelse fra Prada til at benytte deres varemærke på installationsværket, og at varerne i den “falske” butik er blevet doneret af Miuccia Prada, som er det yngste barnebarn til Mario Prada, der grundlagde luksusmærket.

Beyoncé gjorde Prada Marfa populær

Prada Marfa nåede langt over kunstnernes forventninger. Det blev til et verdensomspændende fænomen, og her har Beyoncé haft en finger med i spillet. I 2014, altså ni år efter at Prada Marfa kom til livs, lagde hun et billede op på Instagram. Her hopper hun foran Prada Marfa butikken, og det har motiveret flere tusinde personer til at tage turen til den “falske” butik. Butikken har også været med i The Simpsons i en episode, hvor Homer Simpsons urinerer på butikken.

Det er en pudsig historie om et kunstværk, som blev skabt som en kritik af luksusvareindustrien, der senere er blevet til et kulturelt fænomen. Det er en “falsk” butik, men den førnævnte plakat er nu et form for modesymbol på Prada. Dette skyldes især, at der er mange, som ikke kender til historien bag det populære “vejskilt”, som også har været med i tv-serien Gossip Girl.

Faktisk har folk i Texas også forsøgt at bruge loven til at få butikken revet ned. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om det er reklame eller kunst. Indtil videre står den der stadig. Vil du besøge den?

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© All Right Reserved
ezy