Når musikken bliver til en livsstil

Det er næsten umuligt at tænke på 69-opgøret uden samtidig at tænke på musik. Her var det alt, der gik op i en højere enhed. Tøjet og håret, lyden, Woodstock og den fri kærlighed. Det var et stort oprør mod resten af samfundet og dets normer, det var unge, der brød fri. Og det var musik, der har sat sine spor helt frem til vores tider.

De største af de største af datidens kunstnere spillede for mere end 400.000 unge, og hippiekulturen kulminerede med et brag. De største navne som Jimi Hendrix over Joe Cocker og Janis Joplin spillede, og dem, der ikke var til stede eller spillede der, ville ønske, at de var det.

Musikken lyder i dag ganske fredelig i de flestes ører, og mange kan synge med på sangene, men den gang var det en provokation af den anden verden. Langhårede mænd, flower power, nøgenhed og krav til samfundet blev synonymer med denne kultur, og det ses også i musikken.

Det er kunstnere, der stadig inspirerer i dag, og numre, der stadig høres i dag. Selv af dem, der ikke en gang kan prale af at være børn af denne generation.