Hele den tyrkiske musik

Udtrykket at nu kommer hele den tyrkiske musik, eller at det lyder som hele den tyrkiske musik, er et skønt udtryk, som fortæller lidt historie, samtidig med, at vi til fulde har en fornemmelse af, at her kommer der noget med knald på, og som er ret så overbevisende. I dag bruger vi udtrykket uden for musikalske sammenhænge, men oprindelsen er skam musikalsk nok. Hele den tyrkiske musik er nemlig musik der blev spillet i hæren, og den skulle både skræmme fjenderne væk og blev brugt som æresmusik for den osmanniske sultan – på samme måde, som vi herhjemme i dag bruger Den Kongelige Livgardes orkester til at spille æresmusik for kongehuset.

Holder du ferie fra dit arbejde, hvor du måske arbejder med kundesystemer og crm, og har du brug for at komme væk fra dagligdagens rutiner, kan du for eksempel tage på ferie til Istanbul i Tyrkiet, hvor du den dag i dag kan møde orkestre fra hæren, der marcherer i gaden og giver koncerter i parker og på offentlige pladser, og her spiller de ofte den traditionelle tyrkiske musik.

Det er en musikform, der er meget rytmisk – i realiteten er der tale om musik, man skulle kunne marchere til – og der bruges slaginstrumenter, bækkener, horn og andre former for instrumenter, der understreger, at der er tale om såvel rytmisk som ganske højlydt musik. det er herfra ordet ‘janitschar’ stammer – oprindeligt en musiker i de tyrkiske orkestre.

Den tyrkiske musik har rødder i både tyrkisk folkemusik, musik fra Østen og fra den vestlige verden, og i 1700-tallet var mange komponister meget fascineret af den fremmedartede toneklang. Den berømte komponist Wolfgang Amadeus Mozart skrev flere værker med islæt af tyrkisk tone, og mest kendt er nok operaen Bortførelsen fra Seraillet, der havde premiere i 1781. Herhjemme kom blandt andet operaen Holger Danske med tyrkiske temaer også i musikken.

Et af de instrumenter, som vi stadig bruger, og som er hentet fra den tyrkiske musik, er stortrommen. Den er i sving både i marchmusik, i orkesterværker og når de forskellige byers børne- og ungdomsgarder stiller op med deres orkestre.

Så man kan sige, at hele den tyrkiske musik har sat sit præg på vores samfund op gennem århundredernes, og stadig gør det i dag. Og det endda så grundigt, at udtrykket ‘hele den tyrkiske musik’ har en helt klar betydning for folk, også selv om den ofte slet ikke har noget med musik at gøre.