Nu kan du trække Kanye West i et kortspil

Der findes mange forskellige spil med musikalsk tema. Der er især mange trivia spil, hvor det handler om at være den dygtigste musikekspert. Men nu kan du prøve et andet interessant kortspil, hvor musik er en del af temaet. Der er tale om det underholdende festspil Cards Against Humanity, som du kan læse om i denne artikel.

Spillet er et lidt grænseoverskridende kortspil, hvor en spiller stiller et spørgsmål fra de sorte kort i hver spillerunde. Udfordringen ligger i, at der mangler et eller to ord på de sorte kort, og derfor handler det om, at ord fra de hvide kort skal indgå i svaret. Spillerne bliver på skift udfordret til at komme på en sjov eller bizar påstand i meningsfulde sætninger og selvom det ikke lader til det, vil du hurtigt finde ud af, hvorfor spillet bliver kaldt for et festspil for gyselige personer.

Du kan f.eks. komme til at trække kort som: “For my next trick I will pull (blank) out of (blank)” og trække kort som “The devil himself” og “Kanye West”, så sætningen bliver til “For my next trick, I will pull the devil himself out of Kanye West”, hvilket kan oversættes til at du vil hive selve djævlen ud af Kanye West i forbindelse med dit næste tryllekunstnummer.

De kendte spiller spillet hos Ellen

Den amerikanske tv-vært Ellen DeGeneres spiller ofte spil med sine gæster, og hun har spillet “Cards Against Humanity” flere gange i showet. Du kan finde videoer på f.eks. YouTube, hvor du kan se, hvordan Nicole Richie, Derek Hough og Julianne Hough spiller spillet mod hinanden. Denne video giver ikke kun et godt grin, men kan også hjælpe dig med at lære spillet at kende.

I spillet vælger Ellen en kategori, som er et af de sorte kort, og herefter skal Derek, Nicole og Julianne hver især give et bud på, hvilket hvidt kort der kan bruges til at skabe den sjoveste sætning. Nicole “vinder” den første runde ved at skabe sætningen “The miracle of childbirth never fails to liven up a party”, som kan oversættes til, at miraklet af en fødsel aldrig kan fejle, når det kommer til at sætte festen i gang.

Ellen har også spillet “Cards Against Humanity” med vores ynglingsstjerner fra Glee, hvor de udfylder tomme rum i linjer fra kendte sange som f.ek. “With A Little Help From My Friends” af John Lennon og Paul McCartney samt “99 Problems” af Jay-Z. Chord Overstreet kom op med de mest interessante og succesrige bud i form af f.eks. “I get by with a little help from Bill Nye the Science Guy”, mens den anden sætning er lidt for vulgær for os til at skrive her, men du kan som sagt finde videoerne på YouTube.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© All Right Reserved